Film fra Brecht-arkivet

På min Iphone har jeg sådan en nyhedsfeed – den har jeg fortalt om her på berlin-nyt før og også fortalt om, hvordan I får berlin-nyt på sådan en (se evt. indlægget her).

På min nyhedsfeed har jeg selvfølgelig Tagesspiegel oprettet som en af de aviser, jeg gerne vil se nyheder fra. Og her til morgen var der en artikel, som jeg ikke kunne gå forbi. Titlen i sig selv var ikke så entydig, at jeg kunne se, hvad det handlede om: Stelzen, die die Welt bedeuten – ja ikke sandt? Stylter som har betydning for verden. Hmm… I første omgang åbnede jeg den ikke. Men jeg kunne ligesom mærke, at der måtte være noget i den overskrift.

Næste trin gav gevinst. Den mere forklarende overskrift sagde: “Bertolt Brechts Filmnachlass ist gewaltig. Aber die Schätze sind vom Zerfall bedroht. Ein Besuch in der Restauriererwerkstatt“. Så spiller det: Fingeren på aftrækkeren til hele artiklen.

Her får man hele fortællingen om et magasin, hvor alle filmoptagelserne fra 1920’erne og op til 1970’erne ligger opbevaret, men er ved at gå i forfald. Anledningen til artiklen er, at der nu er påbegyndt et stort restaureringsarbejde, som skal sikre filmenes bevaring. Det skulle være færdigt i år 2018. Filmene bliver samtidigt digitaliseret, så det er muligt for Brechtforskere at se dem i Kunstakademiets arkiv.

Det er hovedsageligt private optagelser fra Brechts tid i Berlin i 1920’er og tiden i eksil i USA. På disse optagelser ses Brechts familie men også andre kunstnere som Kurt Weill, Lotte Lenya, Lion Feuchtwanger, Peter Lorre og Charles Laughton. Og disse film er nogle af de tidligste film. Senere kom optagelser af Brechts iscenesættelser af egne teaterstykker.

Brecht gjorde umådeligt meget ud af at sikre sig, at hans stykker, hvis de blev spillet andre steder, skulle sættes op nøjagtigt som han havde foreskrevet. Lidt underligt, for han lod sig selv inspirere meget af andre forfatteres stykker og klassikere, som han så gjorde til sine egne fortællinger. Og han ændrede konstant på sine egne opsætninger, så de blev tilpasset aktuelle politiske begivenheder. Noget som i flere tilfælde bragte ham på kant med den øverste ledelse i DDR.

En rigtig interessant artikel, måske en idé til søndagslæsningen? Se artiklen her, eller læs teksten på Kunstakademiets hjemmeside her. Det er næsten den samme tekst, Tagesspiegel gengiver.

Nå, ja, så var der lige de med stylterne, som jeg nok må give en forklaring på. Artiklen henviser til et specifikt filmklip fra forestillingen “Mann ist Mann” i Staatliches Schauspielhaus Berlin, 1931, hvor skuespillerne går på stylter på scenen. Skuespillerne på scenen er Peter Lorre, Helene Weigel, Wolfgang Heinz og Theo Lingen. Filmklippet kan ses på Kunstakademiets hjemmeside.

Har I lyst til en Brecht-dosis i dag, så kan I besøge Brecht-Weigel-Gedenkstätte i Chauseestrasse, hvor der for hvert timetal er rundvisning i Brechts og Weigels lejligheder. Første gang kl. 11 og sidste gang kl. 18. Eller I kan køre en tur til Buckow og se Brecht-Weigel-Haus Buckow. Jeg har været begge steder og for dem som forstår, hvor store kunstnere og personligheder de to personer var, er begge dele et must.

,

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

By continuing to use the site, you agree to the use of cookies. more information

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close