David Bowie udstillingen er forlænget

David Bowie udstillingen i Gropius-Bau er en rigtig publikumsmagnet og er derfor forlænget til 24. august 2014. Udstillingen er allerede blevet set at 75.000 gæster siden den åbnede den 20. maj. Der er åbent for udstillingen hver dag kl. 10-20, og man kan købe billetter online. Se dette link.

Udstillingen kommer fra Victoria and Albert Museum i London, og at det er den udstilling, som er blevet set der af flest mennesker nogensinde. Og nu er den så kommet til Berlin. Man taler om, at Bowie er tilbage i Berlin, for han opholdt sig i byen i 1976-1978. Det var endda en af hans mest produktive perioder. Berlin-delen af udstillingen er udvidet på udstillingens ophold i Berlin.

Udstillingen om “fænomenet David Bowie”, som det hedder, viser lidt af hvert fra hans liv og karriere, ja man fristes nærmest til at sige fra hans univers.  For er det ikke det han har skabt omkring sine koncerter og pladeudgivelser? Sådan har jeg forstået det ved at læse om udstillingen. Der udstilles omkring 300 genstande i et multimedie univers af musik, dragter, kulisser, Bowies egne malerier osv. Udstillingen viser, hvordan Bowie har påvirket og været påvirket af mode, trends og design i sin eksponering af sig selv og sin musik.

Vær opmærksom på, at man også kan få guidede ture i Berlin, der handler om David Bowie. Læs mere på Berlin Music Tours, som tilbyder både en guidet tur til fods og en guidet tur i bus.

Der ligger en ganske omfattende artikel på dansk Wikipedia om David Bowie, hvis I vil læse mere om ham.

Se mere om udstillingen på  Martin-Gropius-Baus hjemmeside.

Læs artikel om udstillingen i Tagesspiegel.

Skriv et svar