CTM – festival. SKALAR i Kraftwerk Berlin.

Lige nu og indtil 4. februar kører CTM-festilvalen i Berlin for 19. gang. Det handler om lys og lyd i den elektroniske verden. At vise, hvad der rører sig på området.

Det var nok ikke så meget det, der lige fangede mig, men det gjorde derimod Abendschaus indslag om lyskunstneren Christopher Bauders installation SKALAR i Kraftwerk Berlin. Installationen er en væsentlig del af festivalen.

Christopher Bauder arbejder med lys som formbart materiale, og det var ham, som stod bag lysgrænsen ved 25 års jubilæet for Berlinmurens fald, hvis I husker det. Lysballonerne som ganske langsomt, en efter en steg til vejrs og symboliserede opløsningen af grænsen mellem Østberlin og Vestberlin. Det var så smukt at se dengang – og jeg var endda på stedet og oplevede det!

Efter det, og efter hvad jeg har set i Abendschaus indslag om Bauders SKALAR, så vil jeg gerne anbefale denne. I kan læse mere om Christopher Bauder, installationen og hele festivalen på hjemmesiden for CMT href=”http://www.ctm-festival.de/festival-2018/specials/skalar/”>her. Det koster 12 Euro at opleve installation, der er endvidere fire liveopførelser, de koster lidt mere. I kan se mere under Tickets her (scroll helt ned).

Abendschaus indslag giver et rigtig godt indtryk af installationen og stemningen, der opstår ved Bauders lys og Kangding Ray’s musik. Se indslaget her.

Også Rbb Aktuell havde et indslag, hvor de taler med publikum om oplevelsen – det kan I se her.

Foto til indlæg: SKALAR by Christopher Bauder & Kangding Ray. High-res press image by WHITEvoid

Skriv gerne en kommentar