Buster Keaton, en af stumfilmens store helte, hyldes fra i dag og frem til 1. juli i Kino Babylon i Berlin. Keatons karriere begyndte nemlig i 1917, altså for hundrede år siden.

Fimene vises under Kino Babylons program Stummfilme um Mitternacht, og der er live kino orgelspil til. Kino Babylon åbnede oprindeligt som stumfilmbiograf og har som eneste biograf i Berlin et originalt bevaret kino orgel.

Keaton besøgte selv Berlin to gange. Den første gang var i 1930, hvor han var på Euwroparejse sammen med sin hustru. Tagesspiegel skriver en artikel om det i dag og fremhæver, at man ved besøget dengang gjorde meget ud af, at Keaton lo flere gange under besøget. I filmene så man ham nemlig altid alvorlig. Selv mente han, at folk kun morede sig over ham, hvis han var alvorlig. Læs evt artiklen i Tagesspiegel her.

Det er gratis at gå til Stummfilme um Mitternacht. Filmen i nat er en af Keatons mest kendte, nemlig The General. Læs mere og se hele programmet her.

Se også en lille Youtube film, hvor Kino Babylons Kino orgel demonstreres af orgelbygger Hans Joachim Eich,s om gennem mange år har passet orglet. På Kino Babylons hjemmeside kan man læse meddelelsen om, at han er død for blot to dage siden, hvilket selvfølgelig er et stort tab for biografen.

Foto til indlæg: By Photoplay Publishing Co. [Public domain], via Wikimedia Commons

Skriv gerne en kommentar