Botanischer Garten Berlin, april 2017. Foto: Jens Ole Christensen

Botanisk have og IGA

Botanischer Garten Berlin, april 2017. Foto: Jens Ole Christensen

Meddelelser fra min Berlin-ferierende familie fortæller, at min bror er blevet glad for Berlin og trives med storbyferie her. Sikkert også fordi han kan trække sig tilbage på campingpladsen. Og jeg er selvfølgelig glad for at høre, at min antagelse var rigtig – Berlin virker anderledes som storby.

Selvom det er faldet godt ud med min bror og byens gader, så vil jeg i dag gøre opmærksom på oplevelser i mere frie omgivelser. Fx har nogle af berlin-nyts trofaste læsere har henvendt sig og forsikret, at min bror trygt kan tage en tur i Botanischer Garten, som de for nylig selv har besøgt. Da der er en del rundvisninger i den botaniske have i anledning af påskedagene, synes jeg det er oplagt at give deres tip videre.

I dag, Langfredag, handler rundvisningen om planter, som forbindes med den bibelske fortælling om påsken. Påskedag kan man komme på en rundvisning, hvor der inddrages poesi om planterne, skrevet af de store tyske digtere. Anden Påskedag og onsdag den 19.4. gør rundvisningerne holdt ved de smukkeste steder i Botanischer Garten. Se mere om rundvisningerne på hjemmesiden for Botanischer Garten her.

I går, den 13. april åbnede IGA den store Internationale Garten Ausstellung, som er en af årets store begivenheder i Berlin. Udstillingen kan man se i Gärten der Welt i Marzahn. Rbb’s Abendschau havde selvfølgelig et indslag om åbningen i går aftes. Den kan man se her.

Rbb er repræsenteret på IGA og vil sende regelmæssigt hele udstillingsperioden igennem. Også op til udstillingens åbning har Rbb været med, så der ligger en masse videoer fra udstillingen i Rbb’s Mediathek, som man kan underholde sig med og bruge som inspiration til et besøg. Se videoerne her.

IGA har også bedt en række kunstnere – som bor i Berlin –  om at skabe kunstværker specielt til udstillingen, læste jeg mig til i Tagesspiegel. En af dem er Jeppe Hein, hvis kunstværk, installationen Reflecting Gardens er afbildet i artiklen, som kan læses her. I kan læse mere om kunstværkerne på IGA’s hjemmeside her.

Billedet fra Botanischer Garten til dagens indlæg er venligst stillet til rådighed af Jens Ole Christensen.

Skriv gerne en kommentar