Berlinmuren

Berlinmuren er et tema for mange, som rejser til Berlin. Byen byder på tusindvis af andre store, historiske og imponerende attraktioner og alskens kulturelle begivenheder. Men vi kommer ikke uden om, at muren stadig er et emne, som mange har på programmet, når ferien skal holdes i Berlin. Sidst var jeg selv omkring udstillingen Mauerpanorama ved Black Box på Check Point Charlie, Gedenkstätte Berliner Mauer i Bernauerstr. og Tränenpalast i Friedrichstr. (Se evt. mine indlæg sidst i november 2012).

Jane og Bent Pedersen er to trofaste læsere af berlin-nyt.dk og samarbejdspartner til berlin-nyt.dk i form af linkudveksling for deres lejlighed i Berlin. De har skrevet til mig et par gange og gjort opmærksom på to udsendelser som ligger på DR’s hjemmeside. Jeg har nu haft tid til at kigge på udsendelserne og vil gerne anbefale dem som optakt til et besøg, hvor muren indgår som et af programpunkterne. Tak til Jane og Bent for tippet!

Udsendelserne er produceret af ZDF, men er speaket på engelsk. Det undrer mig, men måske er det med henblik på salg til udlandet. Udsendelserne fortæller historien om Berlinmuren om muren. Den første udsendelse giver en god baggrundsorientering om Berlinmuren og historiske facts om den kolde krig og dens konsekvenser for borgerne i DDR og Berlin angår i en blanding af dokumentariske film, øjenvidneberetninger, rekonstruktioner, animationer og personlige fortællinger. Den anden udsendelse dækker perioden fra 1970 også med historisk baggrund, og her får vi fortællingerne om menneskers flugt over muren på flere fantasifulde måder. Udsendelsen slutter selvfølgelig med en dokumentation over murens fald.

Flygtningene fortæller selv deres historie fra dengang og det giver selvfølgelig udsendelserne en meget personlig karakter. Jeg tror det vil være en god idé at besøge udstillingen i Tränenpalast, hvis I bruger udsendelserne her som optakt til en tur med muren som tema – her forstår man også, hvilket indgreb det var i familiernes liv, at den mur blev bygget. Ligeledes vil et besøg i Stasis forhørsfængsel Gedenkstätte Hohenschönhausen være en god opfølgning på udsendelserne.

Se udsendelserne på http://www.dr.dk/TV/se/flugten-over-berlinmuren/flugten-over-berlinmuren-1-2

Har du et tip til berlin-nyt.dk, så kom endelig med det. Se mail adressen under kontaktikonet her på siden eller under fanen “Om berlin-nyt”.

,

Kommenter med Facebook eller Twitter login

%d bloggers like this:

By continuing to use the site, you agree to the use of cookies. more information

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close