Berlin West – Fotoudstilling i Amerika Haus og film i Zoo Palast

CoAmerikahaus2_redu I går så jeg udstillingen Ich war verliebt in diese Stadt, en fotoudstilling i Amerika Haus, hvor CO netop har åbnet sit nye udstillingssted.  Amerika Haus er netop blevet restaureret og genåbnede sidst i oktober måned i år. Jeg havde planlagt at gå til åbningen, men gik igen, da jeg kunne se, at flere tusinde mennesker havde fået samme idé som jeg.

Der vises for øjeblikket 4 fotoudstillinger, men jeg valgte at koncentrere mig om denne ene med fotografier af Will McBride. Fotografen med amerikansk oprindelse kom til Berlin efter at have været udstationeret som soldat i Tyskland. Han blev som overskriften siger forelsket i byen, og gik på opdagelse med sit kamera. Derfor er det en historisk rejse tilbage i tiden efter krigens slutning. På billederne ses byens ruiner, de kendte Trümmerfrauen og skildringer af især unge menneskers måde at finde sig tilrette med de omstændigheder tiden bød. Will McBride var den først fotograf som udstillede i Amerika Haus i 1957 og billederne fra dengang er nu udstillet igen suppleret med flere.

Det koster 10 € i entré at se alle de fire udstillinger. Men som sagt nøjedes jeg med at se Will McBrides udstilling og surfede bare igennem de andre.

Alle udstillinger er garanteret interessante, men det er ligesom alt for mig kommer til at handle om Berlin West i efterkrigstiden lige nu. F.eks. så jeg i søndags udsendelsen Die Insel på TV-kanalen Phoenix. Og i dag tager jeg i Ephraim Palais og ser udstillingen Berlin:West.

zoopalast_reduDer var en grund mere til at jeg kun så den ene udstilling i Amerika Haus. Jeg havde nemlig besluttet at gå i Zoo Palast og se den helt nye film  Im Labyrinth des Schweigens. En meget vellykket film om tyskernes store problem med at omgås den nazistiske fortid. Det var ikke noget man talte om, man ville bare lægge låg på og lægge det bag sig. Men sådan noget lykkes – som bekendt – meget sjældent. Filmen skildrer med baggrund til autentiske begivenheder, hvordan det kommer til de første anklager mod de ansvarlige for mordene i Auschwitz og hvor chokerende det er for anklageren og hans personale at erfare fra vidnerne, hvad der foregik i lejrene. Hovedrollen som anklager har Alexander Fehling, og han spiller dejligt og  meget overbevisende. Se mere på filmens hjemmeside og se filmen, når den kommer til Danmark.

Se trailer på Im Labyrinth des Schweigens fra YouTube

 

, ,

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

By continuing to use the site, you agree to the use of cookies. more information

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close