Berlin i bøger – ny bog på listen

Bluts-bruederMens jeg var i Berlin her i efteråret, købte jeg bogen Bluts-Brüder, skrevet af Ernst Haffner. Jeg havde fået bogen anbefalet af en af mine forbindelser i Berlin. Hun havde læst den, og mente, det også var noget for mig. Det var den ganske rigtigt også.

Om forfatteren Ernst Haffner ved man ikke ret meget. Han blev født år 1900 og efter 1938, hvor han var blevet kaldt til nazisternes Reichsschrifttumskammer, forsvandt han. Man mener, at han har været en slags socialarbejder i Berlin og derfra har fået stof til sin bog Jugend auf der Landstraße Berlin, som blev udgivet i 1932 og fik fine anmeldelser, men som desværre også var en af de bøger, som blev brændt af nazisterne.

Bogen blev genudgivet i 2013 med titlen Blutsbrüder. Ein Berliner Cliquenroman på forlaget Metrolit på foranledning af forlæggeren Peter Graf, som efter at have læst den første udgave mente, at den var så god, at han gerne ville udbrede den til flere mennesker.

Ernst Haffner beskriver i bogen en gruppe gadebørn og deres daglige – eller snarere natlige – kamp for at opretholde livet i Berlins fattige og kriminelle miljøer. Det er drenge, som er  flygtet fra opdragelseshjemmenes hårde afstraffelsesmetoder eller fra hjem, hvor familien og økonomien var blevet ødelagt som følge af 1. verdenskrig. Vi følger især to drenge, som på hæderlig vis klarer sig igennem sumpen men undervejs må tage nogle farlige og grusomme oplevelser med. Man kan undre sig over, at bogen var en af dem, som nazisterne forbød, for hverken politik eller nazisme nævnes i bogen overhovedet. Man er kun i drengenes miljø.

Bogen er ikke en børne/ungdomsbog, selv om det kunne lyde sådan, men jeg vil mene, at den kunne være rigtig god at læse med tyskelever i gymnasiet. Der kan jo sagtens trækkes paraleller til vilkårene for vor tids gadebørn, og samtidig kan historiefaget inddrages.

Blutsbrüder. Ein Berliner Cliquenroman. Walde + Graf bei Metrolit. ISBN 978-3-8493-0068-5. Bogen kan købes fra forlagets hjemmeside.

Læs artiklen på Wikipedia om Ernst Haffner, hvor der er link til anmeldelser om bogen.

, ,

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

By continuing to use the site, you agree to the use of cookies. more information

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close