BVG særbillet i anledning af Mauerfall

Fra i dag kan man købe en special-billet til den offentlige trafik i Berlin i dagene omkring jubilæet for murens fald.

Der ventes et stort rykind af turister i byen – både tyske og udenlandske. BVG sælger i den anledning også en særbillet som gælder fra 7. november kl. 0 til 10. november kl. 3 om natten. Billetten har et billede af et U-Bahn tog, som gennembryder en  mur, så den er samtidig en souvenir om 25 års jubilæet.

Den specielle billet koster 15 Euro og dækker ABC. Man kan tage børn under seks år gratis med på billetten.

Der sælges 8000 billetter, og man kan som sagt købe den fra i dag og indtil 9. november, hvis der stadig er flere tilbage. Den kan købes alle de steder, der forhandler BVG billetter samt i visitBerlin butikkerne ved Brandenburger Tor, i Kranzler-Eck og på Hauptbahnhof.

Det er værd at overveje, for det er billigt sammenlignet med de alm. flerdages billetter. https://shop.bvg.de/index.php/group/24

Læs om jubilæums-billetten på BVG’s siden om Sonderfahrschein zum 25. Jahrestag des Mauerfalls

Skriv et svar