Når man sidder i U-Bahn og ikke som mange af de andre har en bog eller en avis at kigge i, falder øjnene nemt på de små infoskærme, som hænger i loftet. Det er et firma, der hedder Berliner Fenster, som står for dem. Her er nyheder, vejrudsigt og selvfølgelig reklamer. Alt sammen meget nyttigt. Men i denne tid er der også noget af mere underholdende karakter. Der er en U-bahn Filmfestival igang.
Festivalen løber frem til 9. oktober, og den afvikles i samarbejder med Seoul Metro. Dvs. at filmene bliver vist både i U-Bahn i Berlin og i Seol Metro. Der vises i alt 26 film, som er i kategorien Ultra Shorts. De skal også helst være korte, hvis man skal nå at få hele filmen med, for det går stærkt i U-Bahn. Jeg har indtil nu fået set to af filmene. Især den ene synes jeg rigtig godt om. Det er sådan, at U-Bahn passagererne skal afgøre, hvilken film, der skal vinde. Hvordan man stemmer, har jeg ikke fundet ud af, for det vil jeg ikke ligefrem. Men filmen, jeg godt kan lide er film nr. 1. Den er fransk og hedder Velo Coco Radio – og den er meget tankevækkende.
I kan læse mere om U-Bahn Filmfestivalen og se alle filmene på festivalens hjemmeside http://www.goingunderground.de/wettbewerb.html. Her får I også lyden med, den kan man ikke høre i U-Bahn. Og I kan læse om de enkelte film og se, hvornår de bliver vist på denne side http://www.goingunderground.de/content/GU2014_Presseinfo_Frutiger.pdf.
Jeg kan se, at jeg kan glæde mig til tre nye film i dag – hvis jeg altså når det, for jeg skal ikke så langt med U-Bahn i dag.
Da filmene også ligger på youtube, linker jeg lige til den ovennævnte Velo Coco Radio