Foto: venligst leveret fra Jette Lyhne

65 Jahre Mauerbau

Den 13. august er det 65 år siden Berlin muren blev bygget. Eller i al fald blev der om morgenen til indbyggerne i Berlins store overraskelse fra den ene time til den anden påbegyndt en opdeling af byen i øst og vest med pigtråd, og straks fulgte bygningen af muren.  Pludselig var de afskåret fra deres sædvanlige omgivelser, familie og venner og kunne ikke få forbindelse med dem. DDR så sig nødsaget til at spærre sin befolkning inde, fordi der var for mange som ville væk. Som alle ved, stod muren i 28 år og blev væltet på fredelig måde. Men i løbet af de 28 år var der 140 personer, der kom af med livet ved flugtforsøg og mange der blev fængslet, fordi deres flugtforsøg blev opdaget.

I anledningen af, at det nu er 65 år siden og for at mindes ofrene arrangeres udstillinger rundt om i byen. En udendørs udstilling ved Brandenburger Tor, hvor muren løb, giver et indtryk af, hvordan det var, da muren var der. Der vises endvidere historiske fotografier. Udstillingen vises 13.-16. august 2026.

Der er også planlagt udstillinger med temaet Berliner Mauer andre steder i byen, blandt andet i Gedenkstätte Berliner Mauer i Bernauerstrasse. Det er Kulturprojekte Berlin og Stiftung Berliner Mauer der står for arrangementerne. I kan læse mere om det her.