I Eisenbahnstrasse 42/43 i Kreuzberg ligger en 120 år gammel markedshal, som nu er en fredet bygning. Den er en af tre bevarede af den slags i Berlin. Navnet på den er Markthalle 9, og det et navn, man støder på igen og igen, når der tales fødevarer med god samvittighed i Berlin.
Markthalle 9 har tre ugentlige fødevare markeder – tirsdag, fredag og lørdag. Men derudover er der er også servering af mad og drikke.
Princippet er at bruge råvarer, som kommer fra nærområdet og som er dyrket økologisk og under forhold der tager hensyn til dyr og menneskers ve og vel. Men også specialprodukter fra hele verden – selvfølgelig dyrket og avlet under samme forhold – kan man købe i Markthalle 9.
Det var måske en idé sådan en lørdag at kigge indenfor i hallen og få sig lidt godt at spise og måske købe noget lækkert med hjem til hotelværelset?
På lørdage er markedet åbent fra kl. 10-18. Se mere på Markthale 9’s hjemmeside.