Textile Art Berlin – messe for moderne tekstilkunst

I denne weekend, den 27. og 28. juni 2015, kan tekstil-entusiaster få ny inspiration på Textile Art Berlin messen, så I kan stadig nå at få den sidste dag med i dag. Messen åbner for Publikum kl 10 og lukker kl 17.

Textil Art Betlin er en messe for moderne textilkunst med 125 stande, hvor der præsenteres og sælges forskellige tekstilprodukter, tekstilkunst, smykker, designerobjekter, bøger om tekstil og kunst samt tøj og accessories. Desuden sælges specielle materialer til hobbybrug, som ellers er vanskelige at få fat på.

Messen afholdes på Carl-von-Ossietzky-Schule i Berlin-Kreuzberg, og det er nu 11. Gang at messen holdes. Temaet for dette års messe er East meets West – øst møder vest. Man kan derfor se asiatisk og østeurpæisk tøj og tekstilkunst sammen med det vestlige.

Textile Art Week er således ikke blot en salgsmesse. På workshops og i foredrag fortæller kunstnere om teknikker og arbejdsmetoder, hvilket altid er populært hos dem, som arbejder med tekstilmaterialer selv, hvadenten det er på hobbybasis eller proffessionelt. Man kan bl.a. høre og lære om batik, farvning, filtning, papirfremstilling, patchwork, quiltning, perlearbejde, silkemaleri, stoftryk og strikning.

Læs mere på Textile Art Berlins hjemmeside.

Skriv et svar