Leitkegel von der Glienicker Brücke 1980er Jahre AlliiertenMuseum, Berlin Copyright: AlliiertenMuseum/Chodan

100 objekter fra den kolde krig

På Alliiertenmuseum er netop åbnet en udstilling, hvor der vises 100 genstande, som stammer fra den kolde krigs tid.

Det kan ved første øjekast synes som nogle helt almindelige hverdagsgenstande, men når historien om dem bliver fortalt, får de en historisk betydning.

Jeg læste om udstillingen i den seneste udgave af MuseumsJournal, hvor der også vises fotografier af nogle af genstandene.

Man kan f.eks. se en trafikkegle med en masse navne på. Man får dog først øje på navnene, når man ser nærmere på trafikkeglen. Historien bag keglen er, at I dagene umiddelbart før de allierede og de russiske tropper trak sig tilbage før genforeningen var soldaterne samlet på Glienicke Brücke og forevigede begivenheden ved at sætte deres navnetræk på keglen.

En af soldaterne havde gemt keglen og gav den til museet, da det åbnede i 1994. Det var heller ikke nogen tilfældig kegle. Det var den som russerne brugte til at markere den russiske grænse på Glienicke Brücke.

Der er altså 100 af den slags genstande med tilhørende historier at se på udstillingen, som vises helt til 28. januar 2018. I kan læse mere om udstillingen og museet her.

Foto til indlægget: Leitkegel von der Glienicker Brücke 1980er Jahre AlliiertenMuseum, Berlin. Copyright: AlliiertenMuseum/Chodan

Skriv gerne en kommentar