100 Home Opera’er

For nogen tid siden omtalte jeg Home Operas jubilæum med koncert nr. 100. Nu er det så vidt, at det er på lørdag den 30. april, at Home Opera holder koncert i et privat hjem for 100. gang! Tillykke med det! Forestillingen finder sted i Kreuzberg i Berlin, adressen får man, når man har købt billet.

Det var også i Berlin Home Opera konceptet slog igennem, og det er her kompagniet har sin base. Det var den danske mezzosopran Hedda Regitze Bruun, som i sin tid grundlagde Home Opera. Ensemblet består nu af adskillige sangere og pianister, og giver forestillinger i flere lande i Europa. Se en lille video her, som fortæller om denne udmærkede idé og vision om at invitere publikum ind i operaens verden under hjemlige og fortrolige forhold.

Der er stadig billetter til koncert nr. 100. Se mere om, hvordan man køber billetter her.

På koncert nr. 100 er der også release på en CD med Home Opera. Se endelig også denne film om CD-optagelserne, hvor man også får en hel del at vide om konceptet og møder musikerne.

Skriv et svar