Zenon Texeiras portrætter af Formel 1 legender

Galerie Camera Work i Kantstrasse viser for øjeblikket en fotoudstilling af fotografen Zenon Texeira. Udstillingen viser portrætter af Formel 1 kørere gennem tiden. Et helt afgrænset tema, men tilgengæld så meget mere interessant for dem, der interesserer sig for Formel 1. (Jeg kender nogle stykker). Udstillingen kan ses til den 13. september, og jeg må da nævne, at den selvfølgelig også er interessant for alle foto-interesserede.

Galeriet har jeg ikke været opmærksom på før jeg læste om det i forbindelse med denne udstilling. Men jeg vil da en tur omkring det, når jeg kommer til Berlin igen. Læs mere om Galerie Camera Work her.

På samme link kan man se nogle af portrætterne, og man kan godt se, at fotografen kan sit kram. Det er nogle flotte billeder. Der vises 40 portrætter i alt. Se billederne ved at klikke på billedet i højre sidepanel på Hjemmesiden for Galerie Camera Work.

Noget specielt ved portrætterne er også, at de er fotograferet med et meget specielt kamera, nemlig et polaroid 24 x 30. Jeg ved ikke så meget om kameraer, men måske nogle af jer læsere gør, så er I velkomne til at supplere. Jeg kan læse mig til, at kameraet vejer 100 kg, så det er jo ikke sådan et, man render rundt med i lommen. Læs evt. galeriets tekst til  udstillingen her. I samme tekst kan I også læse mere om fotografen, som dog også har sin egen hjemmeside.

Skriv gerne en kommentar