Velkommen til verden!

For nogle år siden var sangen Velkommen til verden med Dorthe Kollo det helt store hit og blev spillet næsten hver søndag på Giro 413.

Det er da også et eviggyldigt tema, børn bliver født og bliver hilst velkommen med stor glæde, gaver, blomster og ritualer.

For tiden har Kindermuseum MACHmit! en udstilling med titlen “geboren & willkommen”  med undertitlen Eine interaktive Ausstellung zu Begrüßungsritualen in aller Welt & biologischem Wissen rund um die Geburt eines Kindes. 

På udstillingen kan børn (og voksne) opleve, se og lære om alle de forskellige velkomstritualer en lille nyfødt bliver modtaget med og få biologisk viden om en fødsel. Ikke så meget “blomster og bier” men måske tværtimod også lidt om “skrønen om storken”, noget om barnets liv i moders mave og fx om hvad en jordemoder laver og de redskaber hun bruger.

Kindermuseum MACHmit! er, som navnet siger, et museum for børn, og som på museets alle andre udstillinger kan børnene – være aktive  i udstillingen. Der er ingen slutdato på udstillingen, men jeg tænker den også er der i vinterferien. Så det ville da være et fint sted at besøge, hvis I holder vinterferie med børn i Berlin.

Se mere om udstillinge på Kindermuseum MACHmit!’s hjemmeside.

Jeg har ikke besøgt museet selv endnu, det må nok vente til der kommer et lille barnebarn at tage med.

Den yndige pige på billedet er min storesøster Ellen. Jeg vil tro, at hun blev født derhjemme og at hun blev modtaget med stor glæde. Jeg kan jo i sagens natur ikke huske det. I dag bliver hun ligesom vi andre søskende også modtaget med stor glæde, når hun besøger vores forældre 🙂

Ellen

Skriv gerne en kommentar