temporary bauhaus-archiv

bauhaus-archiv skal bygges om i de kommende år, og derfor er det ikke muligt at se deres udstillinger på den vanlige adresse i Klingelhöferstrasse den periode.

Nu er the temporary bauhaus-archiv netop åbnet et andet sted i byen, nemlig i Haus Hardenberg i Knesebeckstraße 1-2 i Berlin-Charlottenburg. Haus Hardenberg er betegnet som “denkmalgeshützt”, vel det, vi kalder fredet. Bygningen er tegnet af arkitekten Paul Schwebes og er en af de mest betydelige moderne kontor- og forretningsbygninger i efterkrigstidens Vest Berlin.

I det foreløbige bauhaus-archiv kan publikum se udstillinger og følge med i ombygningen i Klingelhöferstrasse, ligesom butikken også er flyttet med. Der er lukket om søndagen men åbent alle andre dage kl. 10-18, og der er fri entré.

Se mere på www.bauhaus.de 

Skriv gerne en kommentar