Sommerferie i Berlin 3 – Film i det fri hele sommeren

I sommerperioden er der masser af open air filmforevisninger i Belin. Det kan være en rigtig dejlig oplevelse en lun sommeraften at se en god film under åben himmel. Sæsonen er allerede gået i gang, og der spilles frem til september.

På de enkelte biografers hjemmesider findes et imponerende program med mange af de film, som man ikke nåede i løbet af vinteren og nu på stor skærm i smukke omgivelser.

Mange af filmene spilles med original tale og undertekster, hvilket som regel er angivet. Det normale i Tyskland er stadig, at talen bliver synkroniseret til tysk. Det er også sådan, at en skuespiller altid bliver synkroniseret af den samme tyske stemme, sådan at fx Tom Hanks altid lyder ens på tysk.

Denne sommer er der en del tyske film på programmet, så giver det jo sig selv. Jeg synes, at især programmet for Freilichtbühne Weissensee ser interessant ud. Fx vises der hver torsdag DEFA film. Men kig selv programmerne herunder.

Af hensyn til naturens mørkelægning begynder filmene kl. 21.45. Der er program hver dag i  nogle af biograferne, andre steder spiller de kun nogle af dagene. Tjek selv programmet, der er rigtig mange gode film.

Skriv et svar