Slottet i Pankow

Dagens seværdighed kan meget nemt træffe at få min opmærksomhed på den kommende Berlin ferie. Vi skal bo i Weissensee og er i nærheden – slottet ligger i bydelen Pankow.

Det er ikke kun de flotte billeder af det nyligt genåbnede og restaurerede slot, som fascinerer mig. Slottet rummer også fortællinger om den tyske historie over en 300 årig periode. Det var her Frederik den stores dronning, Elisabeth Christine tilbragte somrene i den sidste del af 1800-tallet; på den måde kunne hun og Frederik opretholde et ægteskab, der knagede lidt i fugerne. Hele stueetagen i slottet er viet til fortællingen om Elisabeth Christine. Store portrætmalerier, fine tapeter og den bærestol dronning lod sig transportere samt den fine rokokosal kan man bl.a. få at se her.

Nazisterne brugte slottet til opmagasinering af noget af det kunst de konfiskerede som entartet.  I DDR-tiden var slottet en periode embedsbolig for præsidenten. Til andensalen fører en flot svunget trappe med rødt tæppe – og her havde DDRs første og eneste præsident Wilhelm Pieck sit arbejdsværelse fra 1949-1960. Senere blev slottet gæsteresidens for statsbesøg – så her har f.eks. Gorbatjov og den belgiske dronning Beatrix sovet og benyttet det lilla badeværelse – formodentlig dog ikke på samme tid…

Efter genforeningen var slottet hjemsted for politiske forhandlinger i 1990.

På hjemmesiden for Stiftung Preussische Schlösser und Gärten kan I læse mere om slottet, se åbningstider osv. Vær også opmærksom på bogen om slottet: Schönhausen. Rokoko und Kalter Krieg: Die bewegte Geschichte eines Schlosses und seines Gartens, udgivet af Stiftung Preussische Schlösser und Gärten. Den kan købes fra Jaron Verlags hjemmeside – men mon ikke også de har den på slottet – det vil jeg se efter. Ellers er der også en anledning til at komme en tur i Dussmann. Bogen skulle være smækfyldt med billeder, hvis jeg får fat i den, skal jeg nok fortælle mere om den.

, ,

Kommenter med Facebook eller Twitter login

%d bloggers like this:

By continuing to use the site, you agree to the use of cookies. more information

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close