Rundvisning på Filmmuseet kl. 14

Hvis eftermiddagens program endnu ikke er fastlagt, kan berlin-nyt anbefale en rundvisning på Deutsche Kinemathek, i daglig tale Filmmuseet på Potsdamer Platz.

Filmmuseet fortæller historien om 100 års tysk og international film og om fjernsynets historie. Der udstilles kostumer, rekvisitter, fotografier, drejebøger, modeller, kameraer, filmklip m.m. Her præsenteres selvfølgelig de store tyske film fra Weimarer Republikken og det på en ganske imponerende måde, det er så man bliver helt målløs, den første gang, man ser det. Man kan få lang tid til at gå på filmmuseet, hvis man vil fordybe sig i nogle af emnerne, man møder undervejs.

Jeg har aldrig fået rundvisning på museet, men det kunne jeg egentlig godt tænke mig. Man kommer nogle gange lidt mere rundt i kringelkrogene, når der er en som fortæller.

Filmmuseet har et rum helt tilegnet Marlene Dietrich. Her beskrives hendes liv, og der udstilles dragter og andre personlige effekter. Det vil rundviseren nok også komme forbi.

Efter rundvisningen og museumsbesøget kunne I gå ind på baren Billy Wilder’s og få en kop kaffe eller en øl, det er et meget hyggeligt sted at sidde og sludre lidt.

Se mere om rundvisningen her, bl.a. hvor mødestedet er.

Det kan vist også godt gå allerede nu at nævne at fra 10. december viser Deutsche Kinemathek udstillingen Best Actres, en udstilling om kvindelige oscar-vindere gennem tiden. Men jeg nævner den igen, når vi kommer nærmere.

Her en lidt på film om filmmuseet:

 

Skriv gerne en kommentar