Rosenmandag

I dag er det Rosenmontag i Tyskland. Det har noget med fastelavn at gøre også kaldet karneval i Tyskland. Rosenmontag falder på mandagen før askeonsdag, 48 dage før påskesøndag.

Det er ikke fordi den fejres i stor stil i Berlin, men der har været noget karnevalsoptog og måske vil der også være noget rundt omkring i byen i dag. Karnevallet i Tyskland fejres i større stil i Køln, Düsseldorf og Mainz. Og her kan det også forekomme, at folk får fri fra arbejde.

Jeg kan også huske, at vi plejer at se noget fra karnevallet på TV, selvfølgelig mest på de tyske kanaler.

Navnet Rosenmontag har ifølge wikipedia forskellige forklaringer. Et af dem går helt tilbage til det 11. århundrede, hvor paven på denne dag velsignede en gylden rose og gav den til en personlighed, som havde gjort sig fortjent til den …..det er jo næsten en slags oskar 🙂

En anden forklaring går på at et gammelt tysk ord for rase var rose. Altså en dag, hvor man kunne rase ud, eller? Denne forklaring kommer fra brødrende Grimms ordbog.

 

Se mere om RosenmontagWikipedia.

Skriv et svar