Nu skal det ikke blive ved med at handle om fodbold her på berlin-nyt, men det er vist ikke nemt at komme udenom i dag.

Efter en noget langtrukket og en  – efter vores mening i det selskab jeg så kampen sammen med – ikke særlig smuk kamp satte Götze endelig et mål ind, og kampen var dermed heldigvis afgjort i den forlængede spilletid.

Så der bliver modtagelse af det tyske landshold ved Brandenburger Tor på tirsdag formiddag. Spillerne skal efter planen lande i Tegel lufthavn omkring kl 9 og derefter går det mod Brandenburger Tor. Det skriver Rbb-online på deres tema side om VM. Læs mere her.

Selv om der nok bliver lidt trængsel, er det vel sådan en oplevelse, man skal tage med, også som turist i byen. Jeg kunne da også godt finde på at give holdet en anerkendende gestus, hvis jeg var i nærheden. De har gjort det rigtig godt ved dette VM. Spillet godt, solidt og anstændigt fodbold.

I morgen skifter berlin-nyt til et andet tema end fodbold. Så må I selv følge hyldningen af holdet, hvor I nu kan finde stof om det.

Skriv gerne en kommentar