Alle der interesserer sig for Berlin ved, at tiltagene for at forhindre hurtig spredning af coronovirusen også bliver foretaget i Berlin. Koncerthuse og museer holder lukket og større arrangementer bliver aflyst. Der er nok heller ikke mange danskere, der skal på oplevelse i Berlin, nu hvor det frarådes at rejse ud af Danmark.
Læs om kulturarrangementer og aflysninger i Berlin på berlin.de her. Læs om de statslige museers lukning her.
Der er heldigvis stadig mulighed for at få sig en god oplevelse fra Berlin. Staatsoper Unter den Linden lægger deres forestillinger gratis ud til streaming gennem RBB, som både sender det i TV og streamer. Se mere om det her. På RBB ligger også rigtig mange dokumentarudsendelser om Berlin og omegn. De er meget informerende og underholdende at se.
Berliner Philharmonikerne giver gratis 1 måneds adgang til hele deres arkiv i den digitale koncertsal. Man skal bare logge sig på og bruge gavekortets kode. I finder oplysninger om det her. Der ligger både koncerter og film. Jeg kan varmt anbefale filmene Violins of hope, Trip to Asia, Ryth’m is it, The Reichsorchester og Furthwänglers Liebe, som jeg har set. Men jeg kan se, at der ligger mange andre interessante, som jeg ikke har set.
Så er der jo også forskellige ting i gang i Berlin, som man kan læse lidt op på, nu hvor man ikke kan komme til Berlin fysisk. Der er fx renoveringen af Neue Nationalgalerie og bygningen af et nyt museum for moderne kunst. Læs mere om Neue Nationalgalerie her og om Museum des 20. Jahrhunderts her. Og så er der jo slottet, som kaldes Humboldt Forum. Det kan I følge med i her.
Så er der vist mætning til Berlin-hunger til et par dage. Der kommer mere senere. 🙂