Det kunne næsten lyde som titlen på en af Olsen Banden filmene, men overskriften skyldes, at lige nu vises Olsen Banden filmene i Berlin. I aften er desværre sidste gang – der har faktisk været en hel Olsen Banden festival i Kino Babylon. Jeg blev opmærksom på det, fordi jeg fik et tip om en premiere på en helt anden dansk film i Babylon – det fortæller jeg om i morgen.
Anledningen til at Olsen Banden nu vises i Babylon er, at filmene for nylig er blevet udgivet på en HD-remastered DVD med DEFA-synkronisering og med dansk originalversion. At Olsen Banden filmene er legendariske i Danmark er vist en uomtvistelig sandhed. Det er en nydelse at se de folkekære og dygtige skuespillere, og Erik Balling og Henning Bahs rammer plet i deres små spydige hentydninger til “etaten” og det danske samfund. Det bliver aldrig for meget, og man er ikke tvivl om, hvad de hentyder til ” …omgivet af hundehoveder, hængerøve, lusede amatører og socialdemokrater….”.
Men Olsen Banden filmene var også ekstremt populære i DDR. Det skyldtes måske, at de tre godmodige og sympatiske forbrydere altid stjal fra nogle usympatiske forbrydere – ofte kapitalister, der stod under statsmagtens velsignelse. Da det altid endte med, at Egon måtte en tur bag tremmer, kunne filmene ikke anklages for at være nedbrydende for samfundsmoralen, men der var alligevel noget oprør mod statsmagten i dem. Ulla Terkildsen fortæller i sin selvbiografi, at en østtysk politibetjent engang så gennem fingre med hendes ulovlige parkering, da han opdagede, at hun var dansk. Betjenten var stor Olsen Banden fan, og det havde lige været Egon’s (Ove Sprogø’s) fødselsdag. Filmene var så populære, at skuespillernes fødselsdag stod trykt i de østtyske aviser.
I Babylon spilles i aften Olsen Banden deruda – og det er som sagt den sidste i rækken af film der har været vist i de seneste dage. Jeg er ked af jeg ikke har set det noget før, men chancen er der i aften – og ellers kan filmene jo så købes på DVD. Under alle omstændigheder er det værd at fortælle om, synes jeg.
Olsen Banden har, som der står på Babylons hjemmeside, en vis tilknytning til Berlin. Det er nemlig en særlig fornøjelse for Egon at åbne pengeskabet fra ‘”go’e gamle Franz Jäger, Berlin” i hver eneste film. Firmaet Franz Jäger findes ikke i virkeligheden, det er bare et eksempel på, hvor genial Erik Balling var til at skabe en god historie.
Tak til Babylon for at vise Olsen Banden, jeg håber at mange Berlinere og måske nogle af de mange danskere i Berlin har benyttet chancen for at se filmene.
Se mere om Babylons Olsen Bande-program http://www.babylonberlin.de/olsenbande.htm
Babylon er en af de mere interessante biografer i Berlin, hvad programmet angår. En anden grund til at gå en tur i Babylon er biografens historie siden den blev indviet i 1929, den smukke sal og det fantastiske, originale Philips Kino orgel, som nu er restaureret og er den eneste af sin slags i Tyskland, som fungerer i den oprindelige biografsal. Desværre har jeg ikke selv været i Babylon biografen – jeg har tit tænkt på det, og nu må jeg nok gøre alvor af det, næste gang, jeg kommer til Berlin.
I kan læse den meget interessante historie om Babylon på biografens hjemmeside, hvor en bog udgivet i 2002 ligger som pdf-fil http://www.babylonberlin.de/pdfs/Babylon-Broschuere.pdf.
Læs også om Kino orglet, som anvendes ved opførelser af stumfilm http://www.babylonberlin.de/kinoorgel.htm.