De fleste ser nogle billeder af skræmte og lidende ansigter af børn og voksne, når de tænker på Käthe Kollwitz (1867-1945). Eller på hendes gentagne motiv: moderen med den faldne søn i krigen, som også står som skulptur i Neue Wache på Unter den Linden.
Har man besøgt Käthe Kollwitz museet i Fasanenstrasse, så har man måske også som jeg haft en følelse af, at det er for meget lidelse at se på engang. Det kan man jo næsten ikke tillade sig at sige i en verden, hvor der stadig foregår sådanne ting, som Käthe Kollwitz’ billeder relaterer til – krig, sult og nødlidelse. Men ikke desto mindre får man denne følelse, og jeg har ikke følt mig fristet til at besøge museet igen. Ikke før jeg læste om den nye særudstilling Mahnung und Verlockung – Die Kriegsbildwelten von Käthe Kollwitz und Kata Legrady. Udstillingen vises frem til 9. november, så jeg får mulighed for at se den til efteråret.
Her bliver værker af den ungarske kunstner Kata Legrady, (f. 1974) stillet sammen med Käthe Kollwitz’ værker. Selvom der er ca. 100 år mellem de to kunstnere, handler deres kunst om det samme – og desværre stadig aktuelle – tema: børn og krig. Men på en helt forskellige måder. Legradys værker viser krigsvåben tilsat, ja man kan nærmest sige udsmykket med farvestrålende slik. Det bliver jo en hjerteskærende kontrast, som jeg – uden at have set udstillingen – vil jævnføre med det er, at børn bliver brugt som soldater i krig.
Det er således ikke nogen munter udstilling at se, men som det ofte er tilfældet med kunst – det maner til eftertanke over den verden vi lever i.
Det var en artikel i tagesspiegel online, der gjorde mig opmærksom på udstillingen. Læs artiklen her.
Læs om udstillingen på Käthe Kollwitz museets hjemmeside.