Ny fotoudstilling på DHM

På Deutsches Historisches Museum (DHM) vises indtil den 12. maj en fotoudstilling, som lyder ret interessant.

Det er billeder af fotografen Stefan Moses (1928–2018), som jeg må indrømme, at jeg ikke kendte til i forvejen. Men han var altså en af Tysklands dygtigste fotografer ifølge DHM’s tekst til udstillingen.

Han er mest kendt som portrætfotograf og for sine optagelser i begyndelsen af 1960’erne, hvor han tog billeder af mennesker i forskellige erhverv. Men der før rejste han som reportagefotograf for magasinet Stern, både i Tyskland, Europa og hele verden, fx Israel, Storbritannien og Chile.

Men han begyndte mere og mere at interessere sig for sit eget land og anså Tyskland (Vesttyskland) for at være mindst lige så eksotisk et land. Det var tiden efter terror og krig og der var gang i genopbygning og Wirtschaftswunder – Tyskland skulle genopfinde sig selv. Tyskland og tyskerne blev fra da af hans foretrukne tema. Og det er nok også det, der gør, at jeg synes udstillingen lyder interessant.

Der er offentlig rundvisning på udstillingen i dag kl. 12. Det koster 4 € oveni entréen. En anden mulighed er at tage en audioguide med rundt, det giver altid lidt mere info om det, man går og kigger på.

Læs mere om udstillingen her og download evt. pdf flyer her.

Skriv gerne en kommentar