I aftes spillede Staatskapelle under ledelse af Daniel Barenboim mindekoncert i anledning af, at det er 75 år siden 2. verdenskrig sluttede.
Det er kammermusik, der er på programmet, så der er få musikere på scenen i Staatsopers flotte nyrestaurerede koncertsal. De spiller foran, hvad jeg mener er Schinkels smukke stjernekulisse. Programmet er Mozarts Eine kleine Nachtmusik og Wagners Siegfried-Idyll.
Det må være anderledes for musikerne dels at spille stående og med den behørige afstand. Men det går nu meget fint, der er ikke noget anderledes, når man lytter til det. Barenboim kommenterer kort den aktuelle coronakrise og appellerer til “dem, der tager beslutninger” om at tænke på, hvordan de professionelle musikere kan komme i gang med at spille igen. Vi har brug for at spille, siger han.
Eine kleine Nachtmusik var den første klassiske plade, jeg købte, da jeg stadig var gymnasieelev og havde fået præsenteret den klassiske musik som noget helt nyt af vores musiklærer, der var lillebror til Aksel Schiøtz. Det er en dejlig lille komposition, som er meget let tilgængelig at lytte til. Siegfried-Idyll er jeg ikke helt så bekendt med, men da jeg lyttede til den på koncerten her fra Staatsoper, synes jeg den gav mig en dejlig ro i sindet. Det skulle være Wagners gave til sin hustru efter fødseln af deres søn Siegfried.
I kan lytte til koncerten på linket her. Varighed knap 45 min.