Lynn Chadwick i Berlin

Der var en overskrift, der hurtigt fangede min opmærksomhed på nyhedsbrevet fra berlin.de i denne uge. Det var Lynn Chadwick Biester der Zeit. Det er titlen på en udstilling i Gerog Kolbe Museum og Haus am Waldsee.

Grunden til at overskriften fangede min opmærksomhed er, at jeg jo har levet med Lynn Chadwick gennem 37 år på kunstmuseet Kunsten. I mange år var hans skulptur Two Watchers nærmest vartegn for museet og logo for museets venneforening. Men samlingen rummer også rigtig mange skulpturer af Lynn Chadwick.

Nu tilbage til Berlin og Georg Kolbe Museum og Haus am Waldsee. To udstillingsssteder jeg ikke har besøgt endnu – og desværre er udstillingen slut, når jeg sidst i september tager nogle dage i Berlin igen.

På en video på udstillingens hjemmeside fortæller direktørerne for de to steder, hvordan de begge er blevet begejstrede for Lynn Chadwick og er gået sammen om udstillingerne. Udstillingen på Georg Kolbe museum er en retrospektiv udstilling om Chadwick, mens udstillingen i Haus am Waldsee inddrager to andre kunstnere i dialog med Chadwicks værker, nemlig Hans Uhlmann (1900 – 1975) und Katja Strunz (*1970).

Læs om udstillingen og se videoen her.

Skriv gerne en kommentar