Lange Nacht der Museen 2022

Så er det i dag, I kan opleve Lange Nacht der Museen i Berlin.

For 18 Euro kan I besøge 70 museer og attraktioner i Berlin, og de fleste steder har de særlige arrangementer i forbindelse med Lange Nacht som fx 30 minutters rundvisninger.

Der kører shuttle busser rundt mellem museerne og programmet løber fra kl. 15 eftermiddag til kl. 2 nat.

Vær opmærksom på, at billetten til Lange Nacht i år IKKE gælder til de offentlige trafikmidler. Det er på grund af, at man kan købe 9 euro billetten.

Jeg vil ikke her fremhæve nogle museer eller attraktioner, men blot henvise til Lange Nachts hjemmeside, hvor I finder alle nødvendige informationer, se program og købe billetter.

Rigtig god fornøjelse!

Skriv gerne en kommentar