Kvindernes internationale Kampdag bliver fridag i Berlin

Som det første forbundsland har Berlin nu indført fridag på kvindernes internationale kampdag den 8. marts.

Det blev vedtaget i Abgeordnetenhaus den 24.  januar 2019. Men der måtte da en flere måneders lang debat til, før der kunne blive enighed om den 8. marts. Bl.a. andet var en Reformationsdag på den 31. oktober og en Befrielsesdag (fra Nazismen) den 8. maj også i spil. Læs mere på Die Welts beskrivelse af debatten her.

Dagen kommer formodentlig til at hedde Frauentag. Det betyder for det arbejdende folk i Berlin, at der kommer en ekstra fridag – tillykke med det. For os turister i Berlin betyder det, at vi lige skal huske, at butikkerne formodentlig vil holde lukket den dag. Men det er nu ikke noget, jeg har set noget om endnu.

I kan læse mere om baggrunden for kvindernes internationale kampdag her. (Wikipedia) Selvom det jo lidt siger sig selv, at det handler om ligeberettigelse mellem kønnene.

Der kommer sikkert også nogle arrangementer og udstillinger i forbindelse med dagen – det vil jeg forsøge at følge op på.

Skriv gerne en kommentar