Konservatorie-koncerter

Der er mange koncerter at gå til i Berlin. Det er som regel nemt at få kendskab til koncerterne på de store scener. Har man ikke forberedt sig hjemmefra, bliver man ofte inspireret at kultursiderne i de lokale aviser eller plakaterne i U-Bahn eller i byen.

Der er nogle andre steder at opleve koncerter, som man skal kende i forvejen for at blive opmærksom på dem. Et af dem er Hochschule für Musik Hanns Eisler Berlin. Et musikkonservatorium. Her giver de studerende koncerter året igennem. Man kan bare gå ind på konservatoriets hjemmeside og se programmet.

Nogle af koncerterne foregår også andre steder i byen, som f.eks. de gratis Lunch koncerter, som spilles i Philharmonies foyer.

Det er lidt billigere at gå til sådanne elev-koncerter, fordi musikerne jo ikke er helt færdiguddannede endnu. Til gengæld er de top-engagerede og motiverede for at spille så god en koncert som muligt.

I denne uge spiller konservatoriet De lystige koner fra Windsor mandag og tirsdag aften. Onsdag kan man komme til en middagskoncert og kl. 16 kan man gratis overvære en undervisningskoncert med klavermusik af Hanns Eisler. Næste uge er der netop Lunch koncert i Philharmonie og forskellige foredragsaftener, begge dele med gratis adgang. Jeg kunne fx godt finde på at gå til foredraget Violaklasse, hvor der jo nok er noget interessant at få at vide om violaen.

Se mere om programmet på konservatoriets hjemmeside her. Læs også om komponisten Hanns Eisler, som lægger navn til konservatoriet her.

Skriv et svar