Kom maj du søde milde

Den kender vi vist alle den skønne sang, som Mozart har komponeret musikken til. Maj betyder forår og varmere dage …håber vi på. I en lille oversigt over Berlin-begivenheder i maj måned kommer det også til at handle en del om musik, klassisk, pop, rock – men der er også en hel del store sportsbegivenheder at gå til.

Vi begynder med musikken.

  • Fra den 5.-8. maj er der XJazz. Rigtigt gættet, X står for Kreuzberg og det er her, der er jazzfestival i det nævnte tidsrum. XJazz er en festival, hvor man kan høre “ung jazz” og hvor genrerne electro, klassisk og indie forenes. Læs mere om festivalen her.

På operaerne er der også forestillinger i maj, som jeg synes må være anbefalelsesværdige.

  • Bellinis Norma opføres på Deutsche Oper Berlin den 7. og 12. maj med Edita Gruberova i titelrollen som Norma. Læs mere her.
  • Komische Oper er der tysk premiere på HK Gruber’s opera Geschichten aus dem Wienerwald den 22. maj, Det er oprindeligt et teaterstykke fra 1931, som Gruber har skrevet om til opera. Se mere her.
  • Endelig vil jeg nævne premieren på Georges Balanchines ballet Jewels. Den opføres af Staatsballett Berlin i Deutsche Oper Berlin den 21. maj. Se mere her.

For alle nævnte forestillinger her gælder, at de selvfølgelig også opføres på flere senere datoer. Det kan I læse om under de respektive links.

I pop og rock afdelingen vil jeg gøre opmærksom på følgende koncerter med store navne.

  • Det tyske band Silbermond spiler i Kind-Bühne Wuhlheide den 28. maj. Se mere om det her.
  • Bryan Adams spiller den 29. maj i Mercedes Benz Arena (tidligere O2 World), læs mere her.
  • Samme sted kan man opleve Rod Stewart den 31. maj, se mere her.
  • I Waldbühne Berlin kan  man den 31. maj opleve Iron Maiden, se mere her.

TIl slut vil jeg gøre opmærksom på en række store sportsbegivenheder i Berlin i maj måned.

  • Den 13. og 15. maj er der Basketball i Mercedes Benz Arena. Det er finalekampene i den europæiske basketball liga Euroleage Final Four 2016. Se mere her.
  • Den 21. maj er der DFB Pokalfinale på Olympiastadion. Se mere om det her.
  • Også den 21. maj er der mulighed for at overvære FIA Formel E race på selveste Karl-Marx-Allée. Det er da også lige stedet! Det kan netop gøres midt i byen, da der ikke er høj støj, selv når Forme E bilerne kører 230 km/t. Se mere her.
  • Endnu en sportsbegivenhed finder sted den 21. maj. Nemlig AVON Frauenlauf Berlin. Man regner med ca. 20.000 løbende kvinder i byen. Så kan parrene jo meget praktisk dele sig mellem fodbold, race og løb. Eller er jeg for fordomsfuld? Se mere om AVON Frauenlauf Berlin her.
  • Endelig vil jeg gøre opmærksom på cykelløbet Garmin Velothon, som regnes for det andetstørste cykelløb i Europa. Det finder sted den 29. maj. Se mere om det her.

Det allersidste ekstra tip skal være Tulipanshowet i Britzer Garten. Der blev åbnet for det den 20. april, og jeg vil da tro, at de tusinder af tulipaner holder det meste af maj måned ud. Jeg kan garantere for, at det er S-tog og busturen ud til Britzer Garten værd. Det er så utrolig flot. Se mere her.

Så skal vi synge velkommen til maj og håbe på varme og sol 🙂

, , , , , , ,

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

By continuing to use the site, you agree to the use of cookies. more information

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close