Koncert i Musikinstrumenten-Museum

I eftermiddag er der koncert i Musikinstrumenten-Museum. Så anbefalingen i dag er et besøg i Musikinstrumenten-Museum og at tage en gratis koncert med. Jeg besøgte museet for et par år siden, og det var en meget interessant oplevelse. Afsæt god tid. Læs evt. om mit på museet besøg her.

Koncerten i aften hører under den koncertrække, som museet kalder “Jour fixe”. Siden 2000 har museet holdt koncerter i samarbejde med musikkonservatorierne i Berlin. Tanken med koncerterne er, at eleverne op til deres eksamen får mulighed for at spille for publikum, og der er jo på museet alskens instrumenter at vælge imellem.

Koncerten i dag spilles på klaver og man kan høre musik af Bach, Beethoven, Liszt og Prokofjew. Solist er Sae-Rom Choi.

Koncerten begynder kl. 15.30 og finder sted i Curt-Sachs-Saal, som er en del af Musikinstrumenten-Museum. Her inspilles også CD’er, som kan købes i museets butik. Læs mere om Curt-Sachs-Saal her.

Som sagt er koncerten gratis, der uddeles billetter fra kl. 14 – 1 billet pr. person.

Læs mere om koncerten her.

Skriv gerne en kommentar