Brecht-Haus i Chausseestrasse har et Litteraturforum, hvor de afholder arrangementer med eller om forfattere.
Jeg får nyhedsbrev fra Literaturforum, og på den måde opdagede jeg, at der i august er en hel uge, hvor temaet er den danske digter Inger Christensen. Det er fra den 17. til den 21. august, og jeg skal nok gøre opmærksom på det en gang igen inden.
Det er formodentlig ikke noget man som turist vil gå efter, men jeg synes alligevel, at jeg vil gøre opmærksom på det her. For litteraturinteresserede er det ret interessant, at Brecht-Haus tager Inger Christensen frem og har arrangementer en hel uge igennem. Med en undtagelse indeholder alle arrangementerne Lesung und Gespräch. Det vil sige, at der bliver læst op, og så er der diskussion og samtale mellem to indbudte og vel også med inddragelse af publikum.
I kan læse mere om Inger Christensen ugen her.