Hvem er pladsen opkaldt efter?

Breitscheid Platz. Foto: berlin-nytLigesom jeg har mange af jer sikkert været på Breitscheidt Platz igen og igen. Den ligger jo temmelig centralt ved Gedächtnisckircke og ved overgangen fra Kurfürstendamm til Tauenzienstrasse. Men jeg har aldrig været klar over, hvorfor pladsen hedder som den gør.

Nu er kvarteret omkring Zoologischer Garten, Kurfürstendamm og Gedächtnisckirche det sted, jeg holder allermest af i Berlin, så jeg er altid der omkring, når jeg besøger byen. Allerhelst bor jeg i kvarteret, men hvis ikke, så skal jeg lige en tur deromkring. Og der sker hele tiden noget nyt – senest er Bikini Berlin kommet til,  Zoo Palast er blevet genåbnet, Waldorf Astorias fine hotel er færdigt – men noget er også forsvundet, bl.a. savner jeg Hugendubels dejlige boghandel og restauranten Mövenpick.

På Breitscheidt Platz ligger dog stadigvæk Europacenter med masser af butikker og ikke mindst springvandet Weltkugelbrunnen, som er centrum for udendørs servering om sommeren – og det er herligt at sidde her og nyde en øl eller en kop kaffe. Også om aftenen med byens lys er det en flot plads – og til jul, når julemarkedet fylder pladsen er der bare julehygge og -stemning for alle pengene.

Men hvorfor hedder pladsen nu Breitscheid Platz? Det opdagede jeg, da jeg sad og kiggede i Anders Bager Eriksens guide om Berlin. Den hed indtil 1945 Auguste-Victoria Platz og da var den opkaldt efter Kejser Wilhelm II’s hustru. Men i 1945 efter krigen blev den opkaldt efter Rudolf Breitscheid (1874-1944), som var en af de socialdemokrater, der blev politisk forfulgt og deporteret til KZ-lejr under nazismen. Breitscheid døde i Buchenwald under et allieret luftangreb. Hans biografi kan man læse om på SPD’s hjemmeside og Deutsches Historisches Museums hjemmeside, hvor man også kan se et billede af Rudolf Breitscheid. Hans grav findes på Südwestfriedhof der Berliner Stadtsynode, Stahnsdorf. Der findes en mindeplade for ham i Fasanenstrasse og på Breitscheidplatz, ligesom han er nævnt på en af de tavler, der udgør mindesmærket for 96 rigsdagsmedlemmer, som blev dræbt af nazisterne.  Mindesmærket står ved Reichstag.

Se også Wikipedia om Rudolf Breitscheid. Da forfatteren af artiklen tillader, at man bruger fotoet, bringer jeg det her.

Memorial in front of the Reichstag building in Berlin. Each slate plate is dedicated to one of the 96 members of the German Parliament executed by the Nazis between 1933 and 1945. Foto: SarahEwart
Memorial in front of the Reichstag building in Berlin. Each slate plate is dedicated to one of the 96 members of the German Parliament executed by the Nazis between 1933 and 1945. Foto: SarahEwart

Skriv et svar