I Tyskland og i Berlin kæmper de også med højre smittetal. Så der er måske ikke den store lyst lige nu til at rejse til Berlin. Sådan har jeg det i hvert fald. Men der kommer jo en tid igen.
I mellemtiden vil jeg tage nogle museer og seværdigheder frem, som jeg selv har besøgt. I kan altid finde museerne under fanen Museer jeg selv har besøgt, men jeg vil gerne hive nogle af dem frem og give dem en kommentar med på vejen.
I dag bliver det Brecht-Weigel-Museum, som forvaltes af Akademie der Künste, Berlin. Bertolt Brecht og Helene Weigel er begge to store kultur-kæmper i Berlins historie. Både før og efter 2. verdenskrig.
I Brecht-Weigel-Museum kan man opleve hjemmene, hvor henholdsvis forfatteren Bertolt Brecht og skuespiller og instruktør på Berliner Ensemble, Helene Weigel boede de seneste år i Berlin. Det var dengang Østberlin, for Vestberlin ville ikke vide af dem. De var som venstreorienterede i en kold-krigs atmosfære ikke velkomne.
Det har været en stor oplevelse for mig at besøge Brecht-Weigel-Museum – og jeg har været der flere gange. De to kunstnere var gift med hinanden, men de boede i hver sin lejlighed. Sådan er det nok nogle gange, store intellekter kræver stor plads – på mange måder 🙂
Tag og besøg museet, når I kommer til Berlin igen. Læse mere på museets hjemmeside her.
Det kan være en god idé lige at læse lidt op, hvis I ikke er helt fortrolig med Brecht – og hvis I får lyst til mere, så bestil en billet til en forestilling i Berliner Ensemble. Brecht er i øvrigt aktuel her i København lige nu med teaterstykket Den kaukasiske kridtcirkel. Stykket spilles på Teater Republique – se trailer her.