Så er det jo nok i dag, at man skal gå en tur i Deutesches Historisches Museum. De inviterer her i weekenden 1. og 2. november til besøg med fri entré til alle udstillinger, rundvisninger og arrangementer.
Der er et par udstillinger på DHM, som jeg vil have set mens jeg er hernede og jeg vil prøve at nå dem begge i dag. Måske når jeg kun den ene, som sidste gang jeg besøgte museet og havde planlagt at se flere udstillinger. Der oplevede jeg det pudsige, at da jeg kom dagen efter, spurgte damen i billetlugen om jeg ikke også var der dagen før? Nu må jeg se, om hun kan genkende mig igen i dag 🙂
Udstillingerne, jeg vil se, er 1914–1918. Der Erste Weltkrieg og The Eyes of War. Fotografien von Martin Roemers.
Under museumsfesten er der som nævnt gratis rundvisninger. Se på DHM’s hjemmeside under Veranstaltungen Heute. Jeg kan se, at jeg skal have det til at passe med en rundvisning kl. 13. Der vises også en del film omkring Berlinmuren i løbet af dagen både i dag og i morgen i DHM’s biograf Zeughauskino. Dem vil jeg også prøve at få med.