Bauhaus-foto-udstilling i Willy-Brandt-Haus

I Willy-Brandt-Haus vises indtil 14. marts vises en udstilling med fotografier af Bauhaus-inspirerede bygningsværker rundt om i verden. Anledningen er 100 året for stiftelsen af Bauhaus-bevægelsen.

Fotografen Jean Molitor fra Berlin er uddannet kunstfotograf fra Lepziger Hochschule für Grafik und Buchkunst og arbejder som freelance fotograf for magasiner, aviser og industri. I 2009 begyndte han et projekt bau1haus – www.bau1haus.de – her på linket kan I se nogle flotte billeder.

Jean Molitor har siden 2009 rejst og fotograferet bygningsværker, som er Bauhaus-inspirerede i Europa, Asien, Amerika og Mellemøsten. Bauhaus-bevægelsen var med til at bane vejen for den enkle stil, hvor der er fokus på funktionalismen, og hvor der er anvendt for den tid nye materialer som glas, beton og stål. Der er således fotos af bygninger i  Berlin, Casablanca, Stuttgart, Havanna, St. Petersburg, Guatemala, Wien, Bukavu i Congo og sågar Arne Jacobsens Tankstation i Skovshoved, som er titelbillede på udstillingsomtalen.

Der kan købes et katalog og en bog i forbindelse med udstillingen:

Katalog von Hatje Cantz zur Ausstellung: bau1haus – die moderne in der welt / modernism around the globe / Vorwort Dr. Kaija Voss, 40,00 €
Fachbuch vom bebra Verlag: Bauhaus – Eine fotografische Weltreise / A photographic journey around the world / Text Dr. Kaija Voss, 46,00 €

Åbningstider er kl. 12-18, lukket mandag. Der kan også være lukket andre dage, hvis der er arrangementer i Willy-Brandt-Haus – det er der fx den 10. februar, så tjek deres hjemmeside inden besøget. Det er gratis at se udstillingen og huset, men man skal vise pas eller anden personlig billed-legitimation for at komme ind.

Læs mere om udstillingen på hjemmesiden for Willy-Brandt-Haus her.

Det er  Freundeskreis Willy-Brandt-Haus, der står for udstillingen. Det kan godt betale sig at holde øje med udstillingerne der, jeg har set flere interessante udstillinger på stedet.

Skriv gerne en kommentar