Det her er et tip, som jeg bare er nødt til at give videre. Det sker i dag, så hvis I er i Berlin og vil have en stor og vedkommende oplevelse, så slå til. Det er ovenikøbet gratis.

I Nordische Botschaften opfører Baggård Teatret deres forestilling Svendborgdigte. Hvor er det godt, at den også kommer til Berlin og bliver opført der.

Bertolt Brecht (1898-1956) er en af Tysklands største dramatikere, forfattere og lyrikere gennem tiden – hvis ikke den største.

Brecht måtte flygte fra nazisterne og kom i første omgang til Danmark, nærmere Skovsbostrand ved Svendborg, hvor han boede i et lille hus med stråtag. Og her skrev han Svendborgdigtene, som altså er omsat til en teaterforestilling med musik af Søren Huss. Forestillingen fik top anmeldelser og var nomineret til en Robert. Læs om udstillingen på Baggårds Teatret her.

Foto: Kirsten Andersen

Nu kan man se forestillingen i Nordische Botschaften i Berlin – og det er på dansk. Det er kl. 16 i eftermiddag og man skal tilmelde sig inden kl. 10. Der er udsolgt, kan jeg se, men man opfordres til at skrive sig på venteliste. Tøv ikke med det! Læs om forestillingen Nordische Botschaften her, hvor man også kan tilmelde sig.

Jeg undskylder den korte frist, men jeg har desværre først “opdaget” forestillingen nu. Men jeg synes alligevel, at det er så godt et tip, at jeg vil bringe det.

Se youtube fra forestillingen her.

Skriv gerne en kommentar