Koncerter i Pianogalerie

KoncertDet behøver ikke at være i de store og kendte koncertsale, man får de store musikoplevelser. I Pariserstrasse ligger der en Pianoforretning, som hedder Pianogalerie. Det er lige i nærheden af hvor jeg bor, og en dag så jeg et opslag i byen om, at der skulle være en klaverkoncert en aften. Så jeg gik hen og købte en billet og gik til koncerten, som var den 16. oktober.

Pianisten var russiske Sofya Gulyak, og programmet var Bach (Busonis arr.), Medtner og Chopin. Komponisten Medtner kendte jeg ikke i forvejen, men det var dejlig musik at lytte til. Og Chopin spillede S. Gulyak helt eventyrligt.

Det er et ganske lille lokale, de har til koncerter – ca. 50 stole, og omkring de omkring 20 mennesker, som var kommet til koncerten, tror jeg ligesom jeg fik en dejlig oplevelse formedelst 20 €.

Pianogalerie skal have koncert igen den 30. oktober, hvor det er sopranen Evelin Novak, cellisten Polina Yarullina og pianisten Andrej Hovrin der er udøvende. Her koster billetterne 15 €.

I kan læse mere om næste koncert på Pianogaleries hjemmeside.

Skriv et svar