Mindesmærkernes dag

Hvert år kan man den 2. søndag i september besøge tyske mindesmærker, som ellers ikke er åbne for offentligheden. Det kan være bygninger eller institutioner, kirker og kirkegårde eller mindesmærker i skulpturel form.

I  Berlin kan man besøge mindesmærkerne både lørdag og søndag. Der bliver arrangeret rundvisninger og fortalt om mindesmærkerne eller måske bliver det vist, hvordan de håndværksmæssigt bliver vedligeholdt.

Der er alene i Berlin så mange mindesmærker, så jeg ikke kan begynde at opremse dem her. Men heldigvis har Denkmaltag sin egen hjemmeside, hvor I kan gå ind og se et kort over Berlin, og hvor I ved at holde musen henover stedet, kan finde de mindesmærker I kunne tænke jer at besøge.

Se hjemmesiden for Denkmaltag og vælg blandt alle mulighederne http://maps.tag-des-offenen-denkmals.de/# – vælg Berlin som by, hvis I ikke havner der automatisk.

Jeg kunne f.eks. godt tænke mig at høre lidt om Ernst-Thälmann-Park, som jeg har passeret mange gange med sporvognen på vej til og fra Weissensee. Det kan man lørdag den 13. september kl. 14 og 15. Mødested er Infopoint.

Et andet Denkmal, jeg også ville slå vejen omkring er Denkmal zum 17. Juni 1953. Mindesmærket er et 25 m langt fotografi, som ligger på jorden foran den store bygning, der nu huser det tyske finansministerium. Bygningen blev oprindeligt bygget som Görings Luftwaffeministerium og senere i en periode fungerede den som Haus der Ministerien i DDR. Pladsen, hvor mindesmærket ligger har siden 17. Juni 2013 heddet Platz des Volksaufstandes von 1953. Søndag den 14. september kl. 12 er der rundvisning omkring mindesmærket ved Hans-Joachim Herbig, som er søn af Werner Herbig, den mand, som stod i spidsen for arbejderstrejken i 1953. Det kan man da kalde mindesmærke med nerve. Mødested er Friedrichstr. 43-45, Café im Mauermuseum.

Denkmal des 17. juni 1953. Foto: Kirsten Andersen
Denkmal zum 17. juni 1953. Foto: Kirsten Andersen

Skriv et svar