Skal Berlinerne modtage det tyske landshold som verdensmestre ved Brandenburger Tor?
Det siger i hvert fald pingvin-oraklet i Spreewelten-Bad i Lübbenau. Pingvinerne har efter sigende kun taget fejl en eneste gang under hele VM. Det foregår på den måde, at pingvinerne får to bolde med påklæbede flag fra de to nationer man ønsker forudsigelse for. Og så er det holdet tilsvarende den bold, som pingvinerne puffer til flest gange, der vinder. I torsdags blev pingvinerne “spurgt” om udfaldet af VM-finalekampen, og bolden med det tyske flag fik flest puf af pingvinernes næb. Læs evt mere her.
Hvis pingvinerne får ret ved kampen i dag mellem Tyskland og Argentina, så bliver der virkelig fest ved Brandenburger Tor. Men det er også kun, hvis Tyskland har pokalen med hjem, at de vil lade sig hylde. Det er spillerne fast besluttede på. Og hvis det sker, så må der komme tidspunkter frem for begivenheden ret hurtigt efter, at kampen er fløjtet af. Det ligger fast, at landsholdet vender hjem på tirsdag, men om det også er tirsdag, de skal modtages ved Brandeburger Tor, fremgår ikke helt tydeligt. Se mere her.
Og så får I lige for sidste gang henvisningen til muligheder for public viewing i hele Berlin, for det vil komme til at handle om fobold i Berlin i dag, igen tvivl om det. Se mere om Public viewing her.