Det var ikke museumsbesøg, som stod øverst på listen for det nyligt overståede Berlin besøg. Vi havde nemlig to operaforestillinger at tage hensyn til. Af erfaring ved man jo, at har man været alt for aktiv på oplevelsesfronten om dagen, så kan det gå ud over koncentrationsevnen om aftenen, når man sidder i teatrets bløde stole, mørket sænker sig og liflig musik smyger sig om det trætte legeme. Det kan ganske enkelt ende med at man glider til Morfeus’ rige. Det ville vi ikke risikere til aftenens Parcifal – Wagner og 5 timers forestilling.
Vi vovede dog et besøg på Musikinstrumentenmuseum ude på Kulturforum. Og jeg skal sige med det samme, at der ikke lød nogen snorken fra vore sæder om aftenen.
Museet for musikinstrumenter er selvfølgelig mest interessant for mennesker, som interesserer sig for musik. Museet har en samling på omkring 3200 instrumenter. Instrumenterne hører til i den europæiske kunstmusik i perioden fra det 16. til det 21. århundrede. Mange af dem kan der stadig spilles på. Ca.800 af instrumenterne er udstillet på museet, de fleste af dem i montrer.
Der var fascinerende strygeinstrumenter med flotte udskæringer på sneglen og sære anordninger helt tilbage fra 1500 tallet – forløberne for de strygeinstrumenter, vi kender i dag. Ligesådan inden for blæseinstrumenterne – flotte horn og forløbere for fagot og klarinet. Selvfølgelig også harper, chembaloer, klaverer, og orgler. Der står f.eks. et flot Wurlitzer orgel, som hver lørdag bliver demonstreret i museet. Man må gerne fotografere uden blitz, og det var også svært at holde kameraet i lommen.
Også en række sjældne og underfundige musikinstrumenter er at se i museet. F.eks. et musik-sybord, en glasharmonika og en æolsharpe. Sidstnævnte har jeg aldrig hørt om før – her er det blot overtonerne på ens-stemte strenge i forskellig styrke, som giver lyde. Det kunne være sjovt at høre den engang.
Lige for en ordens skyld: museumsgæster må selvfølgelig ikke røre ved instrumenterne.
Vi fik et par timer til at gå her. Interessant var det også at se Hans Scharouns arkitektur, bygningen er jo tænkt sammen med Philharmomie byggeriet, hvilket man tydeligt ser udefra men også inde, hvor de karakteristiske og flotte farvede ruder pryder rummet som de gør som i Philharmoniens foyer.
Musikinstrumentmuseet kan helt sikkert anbefales. Se mere på hjemmesiden for Musikinstrumentenmuseum.