Nej, af en eller anden grund er det ikke et museum, der har fanget min interesse. Men det kan da godt være, at det er på programmet på en kommende Berlin-tur, som begynder at trænge sig på…
De viser nemlig en udstilling i Pankstrasse, som jeg synes kunne være interessant at se: Wohnkomplex Lipziger Strasse. Planen, Bauen und Leben in der Hauptstadt der DDR. Den handler om højhusbyggeriet i Leipziger Strasse sidst i 1960’erne, altså i DDR-tiden. Tidsplanen var, at det skulle være færdigt i 1970 og at et højhus skulle kunne bygges på et halvt år, men det blev først i 1975, at de første beboere flyttede ind, og da var byggeriet heller ikke helt færdigt. Det fortælles i en artikel i Berliner Morgenpost i dag.
Byggeriet i Leipziger Strasse er så vidt, jeg kan læse mig til, noget af det mere solide betonbyggeri med indbygget stålskelet. Og der var jo nogle tanker bag om hvordan en fremtidsorienteret socialistisk by skulle være. Det kunne jo godt være gode tanker, selv om den slags byggeri ikke altid har fået vores beundrende blikke. På udstillingen indgår erindringer fra en beboer, som har boet der siden det blev bygget. Det er jo en mulighed for at få en historisk beretning lige fra kilden. Udstillingen vises til 26. februar 2024.
Hvis I er i Berlin, så tag rundvisningen fredag den 3. november med. Læs mere her.
Læs mere om udstillingen her.
Læs om museets historiske baggrund her.