Her følger en mere af Leif Emereks anbefalinger til oplevelser i Berlin:
“Af programmets øvrige punkter skal jeg nævne besøget på Museum Barberini, der pt. har tre fremragende udstillinger: 1: Klaus Fußmann. Menschen und Landschaften til 3. juni 2018
2: Max Beckmann. Welttheater til 10. juni. Det er en fremragende udstilling, der viser alle aspekter af Beckmanns (1887-1950) produktion – tematisk og kronologisk. Især selvportrætterne og skildringerne af cirkus- og gøglerliv er fantastiske. Han er vel nærmest ekspressionist. Nazisterne forbød jhans kunst.
3: Overraskelsen var en lille men god udstilling af nogle af de malerier, der havde permanent plads i Palast der Republik, og skildringerne viser, at ikke al kunst kun kan rubriceres som propaganda og lalleglad socialistisk realisme. Desværre er nogle af beskrivelserne af enkelte billeder ideologisk forudindtaget og ser ubehjælpsomhed, mangel på konsistens osv i det enkelte billede. Men efter min opfattelse går nogle af billedlæsningerne helt galt i byen.”