I går skrev jeg om udstillingen på Ephraim-Palais. En af berlin-nyt’s læsere Leif Emerek er i Berlin lige nu og har set udstillingen. Han sendte mig nedenstående mail med sine indtryk af udstillingen og gjorde opmærksom på en anden udstillingen i Bröhan-Museum.
“Hej Kirsten
Jeg er i Berlin lige nu og har set Die Schönheit der großen Stadt. Det er som de fleste af de udstillinger, vises i Ephraim-Palais, en fremragende udstilling, der viser fremstillinger af Berlin, fra Gaertner til Fetting, så byen bliver fremstillet fra det klassicisme til det modernisme på en måde, så de fleste af byens sammenhænge skildres.
Jeg skal også gøre opmærksom på udstillingen i Bröhan-Museum i Charlottenburg : Berliner Realismus.Von Käthe Kollwitz bis Otto Dix. Udstillingen viser tidsrummet fra 1890 til ca 1930 og er i sit udgangspunkt overvejende kritisk realisme af den barskere slags. Berlin var nok den storby i Tyskland/Europa, hvor industrialiseringen mest tydeligt viste sit meget lidt kønne ansigt. Det er stor kunst om meget skrækkelige livsbetingelser. De udstillede værker skåner ikke beskueren, og kataloget viser også billeder – som ikke vises i udstillingen – af sexuelle aktiviteter, som ikke har noget med kærlighed eller erotik at gøre. Udstillingen viser også filmen Kuhle Wampe, som Brecht leverede manus til. Det er en af de få genuine proletariske film i tysk filmhistorie. Den udstilling er også anbefalelsesværdig. Og så har museet jo også en fremragende samling af Jugendstil, Art Deco og Funktionalismus.
Det var bare det, jeg ville sige og mange hilsner
Leif emerek
mag.art.et cand.mag.”