Das Zeiss-Großplanetarium von der Häuserfront schräg gegenüber aus fotografiert. Foto: F.-M. Arndt, Zeiss-Großplanetarium Berlin

Genåbning af Zeiss Grossplanetarium

Zeiss Grossplanetarium åbnede i 1987 i det daværende DDR. Da skulle det være et af de teknisk mest moderne planetarier i europa. Da man efter genforeningen stod med to Zeiss planetarier i Berlin, valgte man, at bevare det i Øst Berlin.

Siden 2014 har Zeiss Grossplanetarium været lukket, fordi det skulle have en gennemgribende renovering. Nu er man klar til at åbne igen, hvilket sker i morgen, den 25. august.

Teknikken er selvfølgelig blevet udskiftet, så det nu er digital projektion i stede for dias. Ligesom der er blevet foretaget akustiske forbedringer. Der tales om et stjerneteater og videnskabsteater. Som publikum er man midt i det hele i den stor kuppel og kan komme med på en rumrejse i 3D. Da rejsen er virtuel, kan man endda også rejse til steder i rummet, som endnu ikke er muligt for mennesket at nå. Det må være fantastisk at opleve, og det er på min liste til næste Berlin-besøg, som jeg håber bliver i dette år.

Planetariet vil være åbent til Lange Nacht der Museen den 27. august, og vil nok være et stort trækplaster.

Læs mere på hjemmesiden for  Zeiss Grossplanetarium her eller besøg Facebook siden, der nok er lidt mere moderne end hjemmesiden…

RBB Abendschau havde i aftes et indslag om genåbningen af Zeiss Grossplanetarium. Det kan I se her.

Foto til indlægget: Das Zeiss-Großplanetarium von der Häuserfront schräg gegenüber aus fotografiert. 
Foto: F.-M. Arndt, Zeiss-Großplanetarium Berlin

Skriv et svar