Tagesspiegels torsdagstillæg

Nu er det ganske vist ikke torsdag i dag. Men jeg har lige lyst til at fortælle jer om Tagesspiegels torsdagstillæg, som de kalder TICKETS. Det er meget nyttigt at have i hånden eller kigge online, hvis man er turist i Berlin – selvfølgelig også, hvis man bor der.

I TICKETS kan se, hvad der sker den næste uge frem inden for kategorierne Film, Kunst, Pop, Klassisk, Teater, Børn og så er der en afdeling med begivenheder i Potsdam.

Man kan abonnere på Tagesspiegels e-paper. Lige nu har jeg et gratis prøveabonnement på en måned, og det er et rent slaraffenland af info om kulturelle begivenheder. Jeg blev opmærksom på muligheden for prøveabonnementet, fordi jeg abonnerer på det daglige nyhedsbrev fra Tagesspiegel, Checkpoint. I finder oplysning om e-paper abonnement her og Checkpoint abonnement her.

Jeg tænker fremover, at jeg vil købe e-paper en gang imellem og nok mest om torsdagen, hvor jeg så får den ugentlige oversigt over kulturelle begivenheder i Berlin. Om søndagen er der også mere kulturstof, og i det hele tage en udvidet avis som hos de fleste aviser. Det koster 0,90 Euro at købe en enkeltudgave af e-paper.

Det er ikke fordi jeg skal reklamere specielt for Tagesspiegel, og jeg får intet af dem for at skrive om dette. Det er blot for at give et godt tip videre. Billedet er forsiden af denne uges TICKET fra e-paper.

2 tanker om “Tagesspiegels torsdagstillæg”

  1. Kære Nina
    Tak for din kommentar. Ja, det er en seriøs avis. Men det var bare for at sige, at jeg ikke bliver betalt for at skrive om avisen. Jeg bliver nemlig nogle gange kontaktet af firmaer, som spørger, om jeg vil skrive betalte indlæg. Det siger jeg altid nej til, da jeg synes, at jeg så mister troværdigheden.
    Med venlig hilsen
    Kirsten Andersen

  2. Kære Kirsten.
    Du kan nu roligt anbefale Tagesspiegel. Det er en god og seriøs avis.
    Med venlig hilsen
    Nina v.Hielmcrone

Skriv et svar