I dag bliver der bare lidt nyt fra redaktøren.
En gang imellem må man bruge tid på at trimme sin hjemmeside. Det ved alle, som driver sådan en.
Det er jeg gået i gang med i denne tid, og derfor bliver der ikke lige overskud til at skrive om et nyt tip hver dag. Der kommer nok en tid igen, hvor det bliver muligt – det håber jeg. Men det er også vigtigt at få ryddet lidt op og opdateret her og der.
Berlin-nyts læsere er stadig trofaste, og mellem 200 og 300 personer læser dagligt berlin-nyt. Derudover er der 664 følgere på Facebook. Tak for det!
Ofte får jeg henvendelser med spørgsmål og kommentarer fra læsere, som er glade for det jeg skriver. Det er en stor opmuntring og giver mig lyst til at fortsætte arbejdet.
Jeg præsenterede for nogle dage siden en oversigt over begivenheder i Berlin i 2017. Den vil jeg også henvise til i dag – det er Berliner Morgenpost, som har lavet en flot oversigt lige til at printe som PDF. I kan se den her. Et lille tip: print den i A3 og laminer den til en flot dækkeserviet!
Husk også, at berlin-nyt altid har aktuelle nyheder i sidepanelet i kraft af twitterlisten.
Kære Bente,
Tak for din kommentar. Jeg vil fortsætte med mine opdatering, omend det ikke bliver hver dag. Det lyder hyggeligt med så meget tid i Berlin. Jeg glæder mig også til at komme en tur til Berlin igen, forhåbentlig i dette forår.
Mange hilsner Kirsten
Kære Kirsten
Også en stor tak herfra 🙂
Jeg læser dit daglige indlæg og er sammen med min mand, og nogle gange også voksne børn, brugere af dine henvisninger og ajourførte opdateringer.
Berlin er nu gennem 10 år, siden vi købte lejlighed på F-hain i Grunbergerstrasse i 2006, blevet vores andet hjem.
Vi er i Berlin ca 10 gange om året og har ikke længere travlt med at skulle nå noget nyt hver dag, men bruger også Berlin til bare at slappe af – med naboer tyske som danske, med en god bog, med et besøg på vores favoritkaffested La Tazza D’Oro, men selvfølgelig også med stadig at udforske byen og bruge de tilbud, som byen byder på, og som vores travle liv med fuldtidsjob og fritidslandbrug ikke giver plads til i vores hverdag,
og det er lige her din blog giver god opdatering på aktuelle tilbud. Tak for det.
Mvh Bente Villadsen Sønderup